Netgear WN802t-v2 firmware login problem

2011/08/03

Dem med Netgear WN802t-v2 enheder, kan ende med at stå i en skidt situation hvis de opgradere til firmware version 3.1.3, som i længere tid var tilgængelig på Netgears hjemmeside. For version 3.1.3 er fuld af fejl. For at få styr på accesspunktet igen, vælger man selvfølgeligt at nedgradere til den fungerende firmware version 3.1.1 … men… dem der har prøvet det, har end med en enhed som ikke længere vil godtage det admin password man har tastet ind. Hardware-rest alene virker ikke.

For at få adgang til din Netgear WN802t-v2 igen, skal du igennem denne procedure:

  • 1 – Routeren skal resettes, så find dit netværkskabel frem igen, for det skal bruges til at forbinde enheden med en pc. Der sidder en lille rød knap på bagsiden, den holder du inde i 5-10 sekunder, hvorefter du slipper knappein igen. Når du slipper, genstarter enheden.

  • 2 – Når enheden er genstartet, sætter du kablet mellem den og din PC.

  • 3 – Skift IP på din PC til 192.168.0.210, Subnetmaske 255.255.255.0, Gateway “blank”

  • 4 – Åben din browser og load siden http://192.168.0.233/recreate.php (jeg ved ikke hvad dette script gør, men man får adgang til at upgradere Firmware igen)

  • 5 – Opgrader/nedgrader din Netgear WN802t-v2 til firmeware version 3.1.1 – den virker (download)

  • 6 – Load http://192.168.0.233 og log ind med enten dit gamle eller default brugernavn og password (admin/password) og sæt routeren op igen. Det afhænger lidt af omstændighederne hvilket login der virker. For mig var det mit gamle der virkede igen.

  • Tak for lort Netgear… og tak for jeres danske suppport side har været nede i over et måned nu. Næste gang vi skal bruge over 100.000,- på backbone switche og accesspoints, så tror jeg helt ærligt ikke det bliver Netgear der står øverst på listen over producenter.

Intel 510 SSD Raid0 benchmark – 2. del

2011/06/30

Jeg har haft fornøjelsen af at teste lidt videre på en i7 maskine, med 2 Intel 510 SSD harddiske, og denne gang monteret i Raid 0 på en LSI 9260-4i SAS/SATA raid controller. Bundkortet var et Asus Sabertoothe x58 med onboard Marvell 6gbps SATA controller, men den ville ikke køre andet end SATA II (3gbps) når den kørte i raid. Det betød jeg kun fik ca 320-340mb per sekund overførsel. På Asus’s hjemmeside står der side op og side ned omkring Marvell Raid problemer, så jeg valgte at købe en LSI 9260-i4 raid controller til det PCIe x16 slot der var i overskud. LSI laver også raidcontroller til IBM’s servere, så dem har jeg haft gode erfarringer med de sidste mange år.

Her er et resultat af HDTune’s benchmark
i7 intel510 raid0 benchmark

Jeg er godt tilfreds med ydelsen, på trods af balladen med Asus Sabertooth x58 bundkortet, så er jeg stolt over maskinen. I første omgang havde jeg valgt det bedste bundkort fra Intel, men det var i restordre, så jeg valgte dette i stedet for, da det var på lager hos Proshop.

Specs på test pc:

  • i7-960 3,2ghz
  • 12GB ram
  • 2x128gb Intel 510 SSD diske på LSI 9260-i4 Raid controller
  • 1x2TB WD Caviar Green disk
  • Antech P193 kabinet
  • Antec PSU

Intel 510 SSD Raid0 Benchmark

2011/05/16

For at teste potentialet i en kundes SQL2000 server installation, købte vi 2 styk Intel 510 SSD diske. De to SSD diske blev sat i en standard HP 8100e I7 870 maskine, hvor jeg satte den op med et Raid0 med den onboard diskcontroller. Indkøbsprisen på de to diske var til at overskue – kun ca 1600,- + moms – så hele testen var til at retfærddiggøre.

Benchmark resultat med HDtune:
intel 510 ssd raid0 benchmark

Det eneste problem var at der kun er 3gbps sata kanaler på bundkortet, men disken har 6gbps interface. Heldigvis hjælper det når man kører RAID0.

Google Chrome er usikker

2011/04/06

For første gang i lang tid, har jeg brugt en anden browser end Google Chrome. Der er flere ting der irritere mig med Google Chrome, men at jeg i dag var lige ved at få min maskine inficeret, var nok til jeg gik tilbage til Internet Explorer 9. Grunden til jeg prøvede en anden browser, var Internet Explorer havde tilføjet deres irriterende download manager.
Google Chrome inficeret
Som det kan ses i detaljer, er det Google Chome Cache der er blev inficeret. Hvis det ikke var for Microsoft Security Essentials, så var min maskine nu blevet inficeret med en trojan.

Import PST filer i Exchange 2010

2010/12/11

Der er mange måder at hente mails ind og ud af Microsoft Exchange på. Som konsulent/admin kommer man med sikkerhed til at stifte bekendskab med flere af dem, når man skal migrere til en ny exchange. Før brugte de fleste af os ExMerge, men efter 2003 er det løb kørt – det kan nemlig ikke længere bruges til 2007-2010. I en ny Exchange server bruger man istedet PowerShell.

Før du begynder, så sørg for administrator har de nødvændige rettigheder til de mailboxes han vil importere.

Et af de problemer du med sikkerhed vil rende ind i, hvis du forsøger at importere store gamle PST filer, er korrupte filer, eller fejl ved import af PST filer. Så i sidste ende kan du lige så godt vende dig til at bruge Powershell.

Lad mig kort løbe igennem den kommando jeg bruger de fleste steder:
New-MailboxImportRequest -Mailbox "MAILBOX NAVN" -FilePath \\dinserver\stitil\brugernavn.pst -TargetRootFolder "GammelMail" -BadItemLimit 500 -AcceptLargeDataLoss

  • “MAILBOX NAVN” = Brugerens Exchange mailbox account navn – i mit tilfælde “Kristoffer Hansen”
  • \\serversti.fil.pst = Sørg for at bruge “sti” hvis der er mellemrum i navnet/mapperne.. men den slags skal man normalt holde sig fra – best practice og alt detder :)
  • -TargetRootFolder “GammelMail” = Mange gange er det at foretrække at importere det til en undermappe istedet for til de nuværende. Jeg plejer at oprette mappen selv, men jeg ved ikke om exchange selv kan oprette den – prøv jer frem :)
  • -BadItemLimit 500 = default 0. Det er en grænse for hvor mange korrupte mails der må være, inden den afbryder import. Det siges at “-1″ skulle være uendeligt, men jeg har ikke fået det til at virke
  • AcceptLargeDataLoss = har du sat BadItimLimit til over 50, skal du huske denne parameter, ellers stopper den når den ryger over 50

Som du nok har gættet ud fra kommandoen, så er det en request, som den sætter i køen på serveren. For at se status på din jobkø skriver du:
Get-MailboxImportRequest

Slet de requests du lige har lavet ved at skrive (i dette tilfælde dem der er completed:
Get-MailboxImportRequest -Status Completed | Remove-MailboxImportRequest

Læs evt mere her:
http://www.msexchange.org/articles_tutorials/exchange-server-2010/management-administration/look-import-export-mailbox-improvements-exchange-2010-service-pack-1-part2.html

Check eventloggenfor fejl

ATI6800 Driver Problemer

2010/11/24

Installer version 10.10e hvis i kører med et ATI 6800 kort. Det lader til der er problemer med de nyeste drivere, so hold jer til denne version: http://support.amd.com/us/kbarticles/Pages/gpu88-catalyst-10-10e-hotfix.aspx

Læs guiden grundigt inden i begynder installationen.

XAL genvejstaster

2010/11/13

Til dem der stadig bruger den gamle DOS version af Microsoft XAL, der er her en lille liste over genveje eller genvejstaster til programmet. Tak til min kollega Claus for hans hjælp til XAL.

Tast Konsol Funktion
F1 Hjælp (taster konsol)
Shift-F1 Intern manual
F2 Opret post
Shift-F2 Opret post som kopi af aktuel post
F3 Godkend
F4 Søg post
Alt F4 Fritekstsøgning
Ctrl-F4 Hop til kartotek
Shift-F4 Sortering/Søgning via QT
Ctrl-F6 Brugeropsætning af skærmbillede
F7 Forrige post
F8 Næste post
Ctrl-F7 Første post
Ctrl-F8 Sidste post
Alt-F9 Slet post
Ctrl-F9 Nulstil brugeropsætning
F10 Lokalmenu
Alt-F10 Midlertidigt hop til regnskab
Ctrl-F10 Hop til hovedmenu
Alt-F11 Udskriv vindue
Shift-F12 Permanent hop til regnskab
Esc Afslut (med JA/NEJ spørgsmål)
Alt-Q Afslut og fortryd indtastninger
Alt-U Fortryd indtastning i felt
Alt-H Hjælp til felt
Alt D Slet linie / felt
PgUp Forrige side
Ctrl-PgUp Start på fil/skærm/poster
PgDn Næste side
Ctrl-PgDn Slut på fil/skærm/poster
Tab Næste felt
Shift Tab Forrige felt

Importer cached outlook adresse liste NK2 fil

2010/11/04

Hvis du flytter fra en gammel Outlook til en ny Outlook 2010 og ønsker at importere brugers cachede email adresse liste, så følg denne fremgangsmåde med Outlook lukket. Denne guide gælder for en Windows 7 og Vista, men hvis du bruger Windows XP er det under Documents and Settings filen skal gemmes.

Trin 1 – Kopier fil

  • Naviger til stien c:\documents and settings\%username%\application data\microsoft\outlook\
  • Filen er døbt %OutlookProfilNavn%.nk2. Kopier den til en lokation/usb/net
  • %OutlookProfilNavn% kan ses ved at klikke på Kontrolpanel -> post -> Vis Profil. Men den hedder normalt Outlook.nk2

Trin 2 – Importer fil

  • Kopier NK2 filen til den nye installation under mappen c:\Users\%username%\AppData\Roaming\Microsoft\Outlook
  • Start Outlook med /importnk2 switchen (Skriv Outlook.exe /importnk2)

Mere skal der ikke til for at importere de gamle cachede filer. Det bedste er at lære brugeren at gemme de vigtige emails i deres adresseliste, men vi ved alle sammen at det ikke sker i den virkelige verden.

Windows 7 sletter mine genveje

2010/10/18

windows 7 sletter genvejeMange har oplevet Windows 7 sletter alle deres genveje på skrivebordet. Dette er en del af den automatiske vedligeholdes procedure i Windows, og Microsoft har desværre (til alle administratores store fortrydelse) valgt at aktivere den som default.

Deaktiver den automatiske oprydning:

  • Skriv taskschd.msc
  • Naviger til Bibliotek Opgavestyrring -> Microsoft -> Windows -> Diagnosis
  • Vælg opgaven i det miderste vindue, og tryk deaktiver

Alternativt – fjern de linier der sletter genveje
Alle scripts til systemvedligeholdense ligger i mappen c:\windows\Diagnostics\Scheduled\Maintenance og kan redigeres i din editor.

  • Åben TS_BrokenShortcuts.ps1
  • Naviger ned til linie 11 [string]$list = “”
  • Slet det der ligger mellem Linie 11 og 22 (ned til return $list)
    Get-ChildItem -Path $path -filter *.lnk | Foreach-Object {
    $fullPath = ConvertTo-WQLPath $_.FullName
    $wmiLinkFile = Get-WmiObject -query "SELECT Name,Target,AccessMask FROM Win32_ShortcutFile WHERE Name = '$fullPath'"
    
    if(-not(Test-ValidLink $wmiLinkFile) -and (Test-Delete $wmiLinkFile))
    {
    $list = AttachTo-List $list $wmiLinkFile.Name
    }
    }
    
  • Åben TS_UnusedDesktopIcons.ps1
  • Slet det der ligger mellem linie 24 og 35
    Get-ChildItem -Path $path -filter *.lnk | Foreach-Object {
    $fullPath = ConvertTo-WQLPath $_.FullName
    $wmiLinkFile = Get-WmiObject -query "SELECT Name,Target,AccessMask FROM Win32_ShortcutFile WHERE Name = '$fullPath'"
    $lastAccessTime = Get-LastAccessTime $_.FullName
    
    if((Test-ValidLink $wmiLinkFile) -and (Test-Delete $wmiLinkFile) -and (Test-FileShortcut $wmiLinkFile) -and (Test-Unused $lastAccessTime $threshold))
    {
    $list = AttachTo-List $list $wmiLinkFile.Name
    }
    }
    
  • Husk at gem ændringerne

Grunden til denne alternative fremgangsmåde er at foretrække er, at systemvedligeholdelses funktionen også rydder op i tempfiler og andre systemvariabler. Det er med til at optimere dit system, så ved at deaktivere al systemvedligeholdelse, går vi også glip af de gode ting – og det er jo ikke meningen.

Godt Benchmark program fra Primate Labs

2010/08/05

Geekbench benchmarkJeg har længe været på jagt efter et godt Benchmark program, som jeg kunne bruge til at vise folk hvor hurtig deres maskine var, uden at skulle betale noget, eller downloade 3-400mb. Derfor kan jeg næsten ikke få hænderne ned, efter jeg har fundet Geekbench 2.1 fra Primate Labs.

Download link: primatelabs.ca/geekbench/

Som nævn er GeekBench helt gratis i prøve versionen, så det står dig frit for at downloade det og sammenligne din computers ydelse, med alle de maskiner Primate Labs har i deres database.

Min egen maskine fik en score på 3416, samtidigt med alle de andre programmer stadig kørte på maskinen. Den maskine jeg bruger til dagligt er en ganske alm. Lenovo desktop, magen til dem jeg sælger til mine kunder, med en 3ghz E8400 CPU, DDR3 ram og så et Windows 7 Pro styresystem oven i hatten. Sammenlagt en maskine som jeg sælger til omkring 4-5000,- kr afhængig af hvad der skal gøres ved den.